Da vi ankom til Boeslunde Camping fredag eftermiddag var vejret skønt, men det skulle vise sig, at ankomsten ikke skulle blive hel problemfri. Da vi ankom, skyndte vi os ind i receptionen for at få vores plads, så vi kunne slå vognen op, men da vi kom ud igen til bilen, opdagede jeg til min store skræk, at jeg havde glemt nøglerne inde i bilen. Og hunden havde kravlet op foran og kommet til at træde med poten på en knap, der gør at døre og vinduer lukkede. Nu gik jagten ind på at få åbnet bilen, en kamp mod tiden, da vi havde en særdeles varm dag. Desværre kunne ingen på pladsen nogle tricks, der kunne åbne bilen, trods ihærdige forsøg af et meget hjælpsomt personale og andre gæster. Vi besluttede hurtigt at efter Falck der, efter det som følelses som 100 år, kom og åbnede dørene. Da vi fik vores hund ud af bilen, fik ham vand i spandevis, han kølede heldigvis hurtigt ned kølet ned, og vi fortsætte ind på pladsen for at stille vognen op.
Boeslunde er en rigtig hyggelig plads med legepladser, mini golf, swimmingpools samt lille butik. Da vi var der, blev der både arrangeret børnedisco samt bolsjekogning. Så der er massere aktiviteter for børnene. Der er heller ikke så langt til stranden, en rask tur gennem skoven på ca. 2 km, og så er man nede ved en dejlig sandstrand. Man skal bare ikke fare vild. Det gjorde vi, og brugte ca. 5 timer i skoven, godt vi havde massere af vand med på turen.
Alt i alt havde vi en rigtig dejlig tur, og børnene hyggede sig enormt i den ene pool dernede. Hunden klarede turen enormt flot og det er bestemt ikke sidste gang, han kommer med på tur. Ideen er, at vi skal have et hundepas, så kan han komme med på udenlandske ture fremover. Jeg tog hjem på arbejde, mens min kone og hendes søster, hendes børn og hund overtog min plads. Massere af sol kom ugen efter og det var en skøn tur både for børn og voksne.