Vi valgte umiddelbart denne plads pga. den skønne natur tæt på Eksjö samt Vimmerby, en anden vigtig faktor var, at den var billig - vi lå 10 dage for knap 2.400 danske kr. Det var en lækker plads med udsigt over den store badesø, som den lå ud til. Vi valgte dog at bade i en lille sø, der lå 2 km gågang væk fra pladsen igennem en skov. Midt i skoven lå der en perle af en sø med en tilhørende dejlig grøn eng. Her kunne børnene løbe og lege. Samtidig var der ikke mange mennesker, kun nogle lokale svenskere at dele paradiset med. Der var stille og roligt i forhold til den sø, som lå ved campingpladsen, hvor alle fra pladsen badede, og alle dem der kom fra nær og fjern, knap så hyggeligt. Vandet ved campingpladsens badesø var tillige også grumset og utiltalende. Ud over en lokal badesø kunne pladsen byde på udlejning af kano og robåde samt mindre legeplads. Vi opdagede hurtigt, at pladsen lå perfekt til os, da vi lå tæt på Katthult, Bullerbyn, Mariannelund, Vimmerby, altså alle de byer, der har noget med Astrid Lindgrens "verden" at gøre.
Lidt billeder fra pladsen og lige omkring
Blilleder fra vore skønne tur i Skurgatan i Eksjö (se nedenfor). En vandre tur der tager små 2 timer, hvis man tager det stille og roligt.
Her er vi på Katthult.
En af dagene brugte vi til at køre ud og se det 1000 år gamle træ, der ligge lidt væk fra Katthult. Det var en stor oplevelse, ved træet fandtes vandreturer, men med en temperatur på over de 30 grader, sprang vi dette over den dag. Men sitet er ikke glemt til en anden gang. Naturen her er eventyrlig og har noget helt særligt at bude på, med små lave stengærder og vilde blomsterenge. Derefter kørte vi til Bullerbyn, her fik vi os et dejligt stykke Skånsk ostekake. På vej hjem mod campingpladsen kørte vi lige ind for at se en gammel trækirke.
Vi skulle selvfølgelig også lige en tur forbi Astrid Lindgrens Värld. Som altid byder sådan en dag på dejlige oplevelser både for børn og voksne, vi er lige så vilde med eventyrerne som børnene og nød det i fulde drag. Prismæssigt koster det at tage i Pippiland, især hvis man vil have lidt med hjem, men det er en oplevelse, som er alle pengene værd.
Madvarer i Sverige er dyrt. Det kostede, for os, ca. 300 kr. om dagen i kost. Det er dyrt! Første dagligvarebutik vi gik ind i havde nær givet min kone hjertestop, derfor besluttede vi at køre i Netto, men her så det ikke meget bedre ud. Til gengæld spiser man ud til få priser, kage og kaffe fås til ca. 35 kr. med gratis opfyldning. Middag til ca. 150 kr. med drikkevarer. Frokost voksen 90 kr. med drikkevarer (varm mad), børn 45 kr. Turen til Sverige kostede godt og vel 12.000 kr. med campingplads, mad, forlystelser, køb af forskellige ting og sager. - En billig sommerferie, der giver plads til andre turer i feriebudgettet.