Så ankom vi til Bamsebo Camping, og selv om det var en anelse koldt, var det hyggeligt, det er en plads vi gerne vil vende tilbage til. Det blev ikke mindre hyggeligt af, at vores to gode vennepar ankom til pladsen, og der både blev tændt op i grillene og så videre.... Et par flasker rødvin blev det også til. Godt selskab og hyggelige rammer dannede minderne om påsken 2013. Vi boede på Bamsebo Camping i 3 dage, før vi vendte snuden hjemad.
På denne tur fik vi massere af tips af vores erfarne campistvenner. De lærte os noget om hygge i forteltet, og generelt hvordan man slår forteltet op. Vi lærte, at det nok er en god ide med en gasvarmer i forteltet, hvis man skal vintercampere, det må vi ønske os. Vi besøgte også Randers Camping biks, de havde simpelthen alt, men da vi havde brugt alle pengene på rejsen, måtte vi nøjes med en lille måtte til indgangspartiet, men det er jo også en start.:-) Vi konstaterede, at vi ønskede os et reolsystem til forteltet - det købte vi senere i Den Blå Avis. Endelig biksede vi meget med det "gratis" bord, vi havde fået med i handlen - det fungerede bare ikke og var noget billigt møg, da vi kom hjem byttede vi det og fik et bedre.
TIP til nybegyndere: Sørg for at købe en presenning og et campingtæppe/de fås billigt i Biltema.

Vi nåede da også at besøge Randers Regnskov.